Songwriting

 

Not good enough

Godaften søde mennesker!

Jeg synes lige, at jeg ville dele lidt billeder med jer fra mit yndlingssted “of all time”!
Jeg har denne her gamle grå flyder af en sofastol, med puf endda, som mine forældre havde stående i stuen engang med to matchende sofaer til. Den er halvgammel, trykket ned i armlænene af børnene i familien(jep også mig – mest mig faktisk), fordi de åbenbart var meget bedre at sidde på, end i selve stolen 😀 – MEN, jeg elsker den, og man sidder stadig fantastisk i den! Jeg kunne sove i den, hvis det skulle være.

Dog bruger jeg den oftest til når jeg skal være kreativ. Jeg har aldrig været god til at sidde pænt og ordentligt ved et skrivebord, når jeg skal tænke og være kreativ. Så har jeg faktisk altid ligget på mit gulvtæppe, med benene op ad min væg, lige indtil at jeg fik denne stol. Nu er det gerne her at jeg skriver mine blog indlæg, læser, finder inspiration, eller skriver mine sange. Tror min kreativitet flyder bedre når tingene ikke er så højtidelige i mit setup. Forstå mig ret, jeg vil helst have orden og struktur i tingene, og jeg skriver ALT ned i bøger, kalendere og små “post it” sedler – men når jeg virkelig skal være kreativ eller bruge min fantasi, så kan jeg godt lide at vende alting på hovedet. Lidt ligesom og se tingene fra en helt ny vinkel.

I dag har været lidt af en gråvejrs dag, og mit humør har hængt lidt med mulen, de sidste par dage – og det er egentlig okay at have sådan nogle perioder engang i mellem. Jeg tror faktisk det er sundt. Tit er det for mig de dage hvor jeg “resetter” og smider de ting væk i min hverdag, som ikke gør mig glad, eller gavn for den sags skyld. Det kom der så en sang ud af her til aften. Inspirationen kom bare lige til mig – og det gør den da heldigvis af sig selv ret ofte. Der er ikke noget værre end at fremtvinge inspiration.

Nå, men i morgen er en ny dag, og jeg håber jeg kan starte dagen, som oven i købet er min fridag, med en god omgang træning! Det trænger både mit hovede og min krop til efterhånden!

Jeg håber i nyder resten af jeres aften derude.
Nu dukker der også langsomt en lille smule aftensol ind af mit vindue 🙂

xoxo